Lene E. og Frank J. – ”Nazismens nyttige idioter”

Justitsministrene i perioden 1996-2001 og 2001-2008 modtager i fællesskab titlen ”Nazismens nyttige idioter”, organiseret og tildelt af krigsveteranforeningen Aktive Modstandsfolk.

”Frank Jensen og Lene Espersen har begge gjort sig fortjente til titlen på grund af deres konsekvente ugidelighed og hermetiske arkiv-lukning. De to har været nazistiske krigsforbryderes bedste trumfkort i forsøget på at undgå retsforfølgelse,” siger formand for Aktive Modstandsfolk Frede Klitgård.

Lene Espersen fejlinformerede Folketinget om Kurt Heel, en af de værste terrorister i Danmark under besættelsen (33 drab). Sammen med Frank Jensen (S) lukkede hun i perioden 1997-2004 for journalisters adgang til en række terrorsager, selvom nogle af forbryderne stadig var på fri fod. Lukningen skete med den begrundelse, at sagerne var ”verserende”.

”Justitsministrene løj, for sagerne var, bortset fra en enkelt, ikke verserende. Alligevel nåede denne del af Danmarkshistorien først ud til offentligheden, da en journalist blev træt af danske arkivers lukkede døre og drog til de tyske arkiver i stedet,” siger Klitgård.

Her er et udpluk af, hvad der kunne fortælles på basis af tysk åbenhed:

1. Den ukendte Kurt Heel begik 33 terrordrab på danske civile over hele landet, i nogle tilfælde for øjnene af ofrenes børn. Heel døde ustraffet i 2003, men kunne i teorien være blevet retsforfulgt, hvis det ikke havde været for de lukkede danske arkiver.
2. Den ukendte Anton Gföller viste sig at have deltaget i drabet på digterpræsten Kaj Munk og andre nedskydninger. Han smuttede hjem og blev sodavandsforhandler i Salzburg efter krigen.

For at standse historieskrivningen gik Frank Jensen så vidt som til at bede Tyskland lukke arkiverne, men benspændet blev afsløret, fordi de tyske myndigheder fandt Frank Jensens optræden upassende. Ritzau blev tippet. Se Frank J.’s ”verserende” jagt på to døde politimordere.

Endvidere fortjener Frank Jensen titlen, fordi han aldrig indfriede et 2001-løfte om, at rammeaftalen om EU’s arrestordre også skulle ramme nazistiske krigsforbrydere som Søren Kam.

Om Lene Espersen gælder, at hun var den første justitsminister, som kunne have brugt EU’s arrestordre effektivt. Alternativt kunne hun i det mindste have taget nazisagerne op, da der bød sig en mulighed for at reparere arrestordren i juni 2008. Hun havde chancen EU’s Ministerråd JHA. Men enten turde hun ikke, eller også ville hun ikke.

Lene Espersen (K) hævder, at hun har gjort, hvad hun kunne. Det er i så fald ikke ret meget. Hendes manglende engagement fremgår eksempelvis af, at hun så sent som i 2007 endnu ikke havde brugt sin personlige forbindelse til den tyske justitsminister, Brigitte Zypries, til at drøfte sagen. Zypries erklærede da på et pressemøde i Berlin, at hun aldrig havde hørt om Søren Kam.

Lene E. fejlede også på andre felter, og noget tyder på, hun godt ved det: I hvert fald nægtede den ellers så tv-glade justitsminister at deltage i et længere dokumentarprogram på BBC World om Søren Kam-sagen. Programmet blev bragt i 2008.

”Espersen har ellers altid været en rigtig lille skærmtrold. Men i Kam-sagen endte hendes luskeri med at give BBC-seere verden over et sølle indtryk af Danmark, fordi hun ikke turde stille sig op og svare,” siger Frede Klitgård.